TI89
Undervisningen på B og A niveau skal omfatte brugen af såkaldt CAS-værktøj (Computer Algebra System), til at foretage udregninger, løse ligninger, tegne grafer o.m.a. CAS står for Computer Algebra System, og er et stykke software, som kan findes på en avanceret lommeregner eller på en computer, og som især er karakteriseret ved, at det kan foretage symbolske beregninger (altså regne med bogstaver).
På VUC Odense anvender vi grafregneren TI89 fra Texas Instruments som CAS-værktøj.
Knud Nissen har skrevet en udmærket lille bog om brugen af de væsentligste funktioner på TI89'eren. Bogen samt tre ekstra kapitler kan hentes via følgende links:
Herunder vil med tiden blive opbygget en samling korte beskrivelser af ting, som er vigtige at kunne på TI89'eren:
Grundlæggende indstilinger
Tryk på knappen MODE og sørg for at følgende indstillinger er sat som vist (kun de vigtigste)
Graph: | Function |
Display Digits: | Float |
Angle: | Degree |
Exact/Approx: | Auto |
Grundlæggende betjening
Almindelige udregninger foretages i hovedvinduet, som man altid kan komme til ved at trykke HOME
Indtastningslinien slettes ved at taste CLEAR (et tryk på CLEAR sletter alt til højre for markøren og endnu et tryk sletter hele linjen)
Hovedvinduet slettes ved at trykke F1->8
Man kan altid gå baglæns i menuerne ved at trykke ESC
Formler eller resultater fra hovedvinduet kan hentes ned i indtastningslinjen ved at "pile" op, markere det relevante udtryk og trykke ENTER
Roduddragning
Funktionen {$\displaystyle \sqrt[n]{x}$} findes ikke på tastaturet. Rødder udregnes derfor ved at udnytte, at {$\displaystyle \sqrt[n]{x} = x^{\frac{1}{n}}$}.
F.eks. udregnes {$\displaystyle \sqrt[3]{27}$} ved at taste 27^(1/3)
Grænseværdi
Beregnes vha. limit-funktionen, som findes ved at trykke F3->3.
Ex: limit(((x^2-1)/(x-1),x,1) beregner {$\displaystyle \lim_{x \rightarrow 1}{\frac{x^2-1}{x-1}}$}
Regression
Regression foretages i Stats/List programmet (tryk APPS->1:Flashapps->Stats/List Editor eller find Stats/List ikonet på skrivebordet)
- Indtast x-værdier i List1
- Indtast y-værdier i List2
- Tryk F4->3:Regressions og vælg hvilken type regression, der skal beregnes
- De vigtigste typer er (vær opmærksom på, at TI89'eren i nogle regressionstyper bytter om på a og b konstanterne i forhold til den danske konvention:
- LinReg(ax+b): Lineær regression
- QuadReg: Kvadratisk regression (finder det bedste andengradspolynomium)
- ExpReg: Eksponentiel regression
- PowerReg: Potensregression
- Når man har valgt regressionstype skal man sørge for, at det vindue, der popper op, er udfyldt på følgende måde
X List | List1 (brug 2nd->VAR LINK til at vælge liste) | |
Y List | List2 | |
Store ReqEqn to | y1(x) (regressionsfunktionen kopieres til Y= editoren så man let kan få tegnet dens graf) | |
Freq | 1 | |
Include Categories | {} |